Cookies er små tekstfiler, som anvendes på denne hjemmeside til at få den til at fungere bedst muligt og til at indsamle statistik over hvordan sidens indhold benyttes af dig og andre besøgende. .
Funktionelle cookies sættes for at få hjemmesiden til at fungere, så den bliver god for dig at bruge. De funktionelle cookies opdeles i to kategorier: De nødvendige cookies bruges til at få en hjemmeside til at fungere, for eksempel ved at huske hvad du har i indkøbskurven, hvor langt du er nået med at udfylde en formular, huske adgangskode ved login eller lignende. Cookies til ekstra funktion og brugervenlighed bruges bl.a. til at gøre det muligt for en hjemmeside at huske de valg, du har taget herunder dine indtastede præferencer såsom sprog, region eller lignende. De funktionelle cookies er også dem der sættes for at du kan dele indhold på tværs af hjemmesider, fx på Facebook eller lignende.
Vi bruger cookies til webanalyse. Disse cookies bruges til at samle statistik om, hvordan de besøgende bruger hjemmesiden. Ved at kigge på hvor de besøgende kommer fra, hvilke sider de ser og hvordan de bruger hjemmesidens indhold og funktioner, kan vi forbedre hjemmesiden derefter. Informationen der samles, bruges anonymt og som et værktøj for webteamet.
Disse cookies kan bruges til udveksling af brugeroplysninger på tværs af hjemmesider/tjenester og oplysningerne kan tilfalde forskellige tredjeparter. Dermed kan tredjeparter bruge cookies til at profilere i bred forstand.
Hvis du nu eller i fremtiden ønsker at fravælge cookies, kan du gøre dette via dine browser indstillinger. Du kan blokere for cookies fra denne og andre hjemmesider ved at tilføje domænet under Internetindstillinger i din browser. Læse mere om hvordan du fravælger cookies via din browser på minecookies.org
Hvis du fravælger cookies vha. dine browserindstillinger, vil dine bevægelser på hjemmesiden ikke blive registreret, når du klikker rundt. Du skal dog være opmærksom på, at ved at fravælge cookies vil du også automatisk fravælge en del af mange hjemmesiders funktionalitet og de vil derfor ikke fungere korrekt.
Vi informerer om cookies, fordi vi ligesom alle andre danske websites er forpligtet til at informere om dem i henhold til ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”
Mikenta i Albertslund er Danmarks ældste klub for Thaiboksning, og samtidig den mest vindende gennem tiderne. Den største succes har dog været, at klubben har kunnet holde unge mennesker væk fra gaden og ude af problemer.
Musikken fylder lokalet, mens både mænd og kvinder banker løs på sandsækkene. Sveden driver. Engang imellem afbryder instruktøren Brian Talarek musikken for at komme med instrukser til bokserne om hvilke serier af slag, de skal udføre. Det hele foregår i et gammelt lagerlokale på Roskildevej i Albertslund.
”Da vi startede med at træne, var det på Hyldagerskolen. Men efter en sparerunde hvor pedellerne røg, følte vores juniorer sig utrygge ved at gå til og fra træningen, når der ikke var nogen belysning rundt om skolen. Jeg kunne se, at de forsvandt fra holdene, og jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt,” fortæller Brian Talarek, som var med til at starte klubben i 1989.
Løsningen blev at rykke ind i de nye lokaler på Roskildevej, hvor der har været træning siden 2010. Klubben er Danmarks ældste og mest vindende indenfor Thaiboksning – eller Muai Thai, som det også er kendt – men paletten er blevet udvidet med årene til også at omfatte kampformen Mixed Martial Arts, crossfit, yoga, zumba og dans for de mindste.
”Om lørdagen er er der ”træning” for de fem-seks årige som er meget fokuseret på leg, motorik og det sociale samvær, og hvor man ikke kæmper mod hinanden. I den modsatte grøft har vi et hold for 40 år og opefter, hvor mange af de Mikenta-folk, som var med fra start af, stadig kæmper,” fortæller Brian Talarek og forklarer videre, at yoga går rigtig godt i spænd med kampsport, da man arbejder med at styrke og strække kroppen, og samtidig beroliger sindet med vejrtrækningsøvelser og afslapninger.
En stor familie Med andre ord er der noget for en hver smag, og et bredt udsnit af forskellige folk - dog med en overvægt af mænd. For dem som har lyst til at prøve sporten, er der mulighed for en gratis prøvetime.
”Hvis man har lyst til at være med, er det bare at møde op og sørge for at medbringe ens gode humør – ellers skal vi nok sørge for, at man kommer i godt humør. Det sociale herude fungerer rigtig godt, og folk føler sig meget velkomne. Folk hører om klubben via mund-til-mund, så det hele er en stor familie,” lyder det fra Brian Talarek.
Har man set MMA i fjernsynet, er man klar over, at det er en sport hvor der bliver gået til makronerne, men Brian Talarek forsikrer om, at man ikke skal frygte for blå øjne eller løse tænder, hvis man møder op i klubben.
”De fleste som træner her, træner for at komme i form, og ikke fordi de er interesserede i at deltage i kampe. Og hvis du er interesseret i at kæmpe, skal vi først vurdere, om du er klar. Kan du passe på dig selv, forsvare dig selv og er du i form? Hvis folk vil kæmpe, og vi ikke mener, at de er klar, får de det at vide. Omvendt holder vi også øje med om der nogen, som klarer sig godt til træning, for at finde ud af om de kunne være interesserede i at deltage i kampe,” forklarer Brian Talarek, som selv har været med ved to verdensmesterskaber.
I det hele taget er det ikke fordi, at skader fylder særligt meget blandt kæmperne.
”Det er ikke værre end fodbold eller håndbold. Hvis vi har nogle fightere, som er ude og spille fodbold en weekend, så er det som regel der, at de kommer til skade med anklen eller lignende.”
Vigtigere end pokaler Mikenta har mellem 300 og 400 medlemmer, hvoraf en 20-25 stykker kæmper professionelt. Det betyder, at man kæmper med mindre beskyttelsesudstyr, men det betyder ikke, at man kan leve af sporten – alle kæmper for fornøjelsens skyld.
”Det tiltalende ved sporten er, at den er meget fysisk, og hvis du deltager i kampe er det også psykisk, da du skal tro meget på dig selv, når du er alene i ringen. Jeg hører fra mange herude, at de ville have ønsket, at de var startet med det her noget før, da det er den kampform, der tiltaler dem mest,” fortæller Brian Talarek, der selv startede med traditionel boksning i sin tid.
På trods af at nogle af de professionelle fightere i klubben er i verdenseliten, hvor man har kampe i udlandet, er det ikke medaljerne, der betyder mest for Brian Talarek.
”Vores største succes har været, at vi har kunnet få de unge væk fra gaden og givet dem noget indhold i deres liv. Folk kan have problemer i deres liv, og så kan de komme herind, og få udnyttet deres potentiale, og flere af dem ender med at blive dygtige fightere. Det betyder mere for mig end en pokal, som du får efter at have vundet én kamp. Men jeg havde nok set det på en anden måde, dengang jeg var tyve år,” lyder det fra Brian Talarek.
Ialbertslund.dk ~ All Rights Reserved