Opret organisation      Nyheder      Organisationer      Firmaer      Video      Om iAlbertslund      Kontakt
  


Cookies

Sådan får du det bedst mulige bryggers

12-04-2019 10:54 |  iAlbertslund |  CMS Admin
I mange hjem er bryggerset et gennemgangsrum, hvor vasketøjet vaskes og tørres. Ved at indrette bryggerset optimalt, kan du dog få et rum, der kan bruges til meget mere end opbevaring. Hvis du ønsker at få mest muligt ud af dit Bryggers, så læs med i denne artikel, hvor du får gode råd og idéer til indretning og opbevaring.

Hvad skal du bruge bryggerset til?
Når du skal ombygge dit bryggers, er det vigtigt at vide, hvilke behov du har. Har du kun brug for at kunne vaske tøj og hænge det til tørre, skal rummet nemlig indrettes på én måde. Hvis du derimod vil bruge rummet til overtøj, sko, opbevaring af værktøj og hundefoder, så er det en helt anden løsning, du skal vælge. Har du børn, og skal du have en vask, så du kan skylde mudrede støvler, er det en tredje. Det er derfor en god idé at lave en liste over alle de ting, du håber på at kunne bruge bryggerset til. Ved at gøre dette bliver det både nemmere at designe den rette løsning til dig, men det bliver også nemmere for dig at forklare en fagmand, hvilke elementer, der er vigtigst, så de bliver prioriteret. 

Elementer i bryggerset
Når du ved, hvor meget plads du får brug for, og hvor store arbejdsflader du behøver, kan du se på indretningen af rummet. Langt de fleste vælger at indrette med en bordplade, en vask og op til flere skabe, der både kan rumme vaskesøjle, overtøj, sko og måske endda en fryser til ekstra madvarer. Højskabe med skydelåger er ideelle i et bryggers, fordi de giver mulighed for at skule de hårde hvidevarer og det eventuelt snavsede overtøj bag en låge. I bunden af højskabe kan der også indrettes plads til skohylder, så skoene altid er nemme at finde. Og i mange skabe kan der sågar installeres skuffer, så du kan opbevare alt fra hundehalsbånd og seler til huer, halstørklæder og vanter. 

Bryggerset som vaskerum
Bryggerset bruges ofte som et vaskerum, og derfor er det vigtigt, at der er plads til vaskemaskine og tørrestativ. Nogle ønsker også plads til en tørretumbler og et strygebræt. For at få plads til det hele og måske finde nogle smarte løsninger, hvor tørrestativet og strygebrættet er indtænkt i indretningen, er det en god idé at lave en lave et oprids over alle dine ønsker, inden du går til en fagmand. 

Brug bryggerset som entre
Hvis du vil være fri for at bryggerset bliver et rum fyldt med pligter, kan du vælge at bruge bryggeset som en entre, hvis indretningen af dit hus ellers tillader det. Bryggerset fungerer godt som en entre, da du har mulighed for at hænge vådt overtøj til tørre og smide mudrede bukser i vaskemaskinen, så snart børnene kommer ind udefra. For at gøre bryggerset til en ordentlig entré er det en god idé at opsætte skoskabe og hænge knager op, så gæster kan komme af med deres jakker og sko. 








Nyheder fra iAlbertslund







 
Delete item?